Spring til indhold

Samarbejds­partnere

Preview of: Barn med sikkerhedsbriller og en ældre mand arbejder sammen ved et bord med teknisk udstyr.Barn med sikkerhedsbriller og en ældre mand arbejder sammen ved et bord med teknisk udstyr.

Det nye Danmarks Tekniske Museum bliver til i tæt samarbejde med en lang række fonde. Deres støtte gør en afgørende forskel.

Tak for tilliden, engagementet og de mange bidrag, der bringer os tættere på et museum, som bliver et nationalt samlingspunkt for teknologiforståelse, -historie og innovation, og et sted, hvor forskning, uddannelse, erhvervsliv og kultur mødes om at udforske teknologien.

Preview of: Sort, ensfarvet fladeSort, ensfarvet flade

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har været en helt central partner i udviklingen af det nye Danmarks Tekniske Museum. Fonden har ydet en markant og langsigtet støtte med over 20 mio. kr. de seneste 7 år.

Støtten har været en grundlæggende forudsætning for, at de ambitiøse visioner for det store projekt kunne begynde at blive til reelle planer, og at udviklingsarbejdet kunne igangsættes. Med midler fra fonden har Bygningsfonden og museet nået markante milepæle i projektets udvikling – og fonden har samtidig gjort det muligt at styrke museets arbejde med at indsamle, bevare og formidle vores fælles teknologihistorie.

Fondens støtte er dermed med til at skabe konkrete oplevelser for vores gæster – både i dag og i fremtiden.

Preview of: To børn ser på en rumkapsel med åbne luger på et museumTo børn ser på en rumkapsel med åbne luger på et museum
Den russiske Soyuz-kapsel, der sendte Andreas Mogensen ud i rummet i 2015, som den første dansker nogensinde.
Preview of: Logo med teksten novo nordisk fonden i mørkeblå bogstaverLogo med teksten novo nordisk fonden i mørkeblå bogstaver

Novo Nordisk Fonden har valgt at støtte etableringen af det nye Danmarks Tekniske Museum i Svanemølleværket med en bevilling på 100 mio. kr. Bevillingen er et afgørende gennembrud for at bringe visionen om et nationalt teknologimuseum på internationalt niveau tættere på virkelighed.

Allerede fra 2026-28 investeres en andel af bevillingen på 10 mio. kr. i at udvikle og afprøve nye formidlings- og samarbejdsformer på museet i Helsingør – erfaringer, der bliver et vigtigt fundament for det kommende museum i Svanemølleværket.

Støtten styrker projektets finansielle og strategiske fundament og gør det muligt at fastholde fremdriften, løfte ambitionsniveauet og arbejde målrettet videre mod den samlede realisering.

Preview of: Barn i kittel og handsker hælder væske fra en dunk gennem en tragt, mens andre ser på.Barn i kittel og handsker hælder væske fra en dunk gennem en tragt, mens andre ser på.
Preview of: Sort, stiliseret tekst på en mørkegrå baggrund.Sort, stiliseret tekst på en mørkegrå baggrund.

Industriens Fond støttede i 2017 med 5,3 mio. kr. til et forstudie og prospekt samt en potentialeanalyse, der viser, hvordan Svanemølleværket kan udvikles til et nyt museum med en tilhørende teknologi- og bæredygtighedshub, som skaber synergi med det nye Danmarks Tekniske Museums aktiviteter.

Bevillingen fra Industriens Fond understøttet arbejdet med at realisere visionen om et nationalt teknisk museum, som samlingspunkt for teknologiforståelse, -historie og innovation.

Preview of: Luftudsigt over havneområde med marinaer, bygninger, jernbane og fodboldbanerLuftudsigt over havneområde med marinaer, bygninger, jernbane og fodboldbaner
Preview of: Billede af logoBillede af logo

LEGO Fonden har bevilget 17,5 mio. kr. til museet i perioden 2023-2028. Støtten er fordelt over to projektperioder – Explore, Build, Play (2023-2025) og Explore, Build, Play II (2025-2028) – og gør det muligt for museet at udvikle og afprøve nye undervisningsforløb og museumsoplevelser med afsæt i en legende og eksperimenterende tilgang.

Med støtten kan museet samtidig arbejde med at gøre læringsenheden mere bæredygtig som forretningsmodel – erfaringer, der tages med, når det nye Danmarks Tekniske Museum tager form i Svanemølleværket.

Preview of: Dreng i gul T-shirt leger med farverige figurer og køretøjer på et bordDreng i gul T-shirt leger med farverige figurer og køretøjer på et bord